Cookiepolitik

Version 1.7 · gældende fra 4. november 2026

1. Hvem står bag

VIMESO.marketing, v/ Lasse Berg, Merkurvej 2, 4200 Slagelse, CVR-nr. 35124225 E-mail: info@campertorvet.dk · Telefon: 31 79 42 00

2. Hvad cookies er

En cookie er en lille tekstfil, der gemmes på dit udstyr, når du besøger et website. Den kan bruges til at genkende dit udstyr ved senere besøg. Reglerne gælder ikke kun cookies, men enhver lagring af eller adgang til oplysninger på dit udstyr - herunder localStorage, sessionStorage og pixels.

3. Dit samtykke

3.1 Nødvendig lagring sættes, uden at vi beder om samtykke, fordi tjenesten ikke fungerer uden den, eller fordi du selv har bedt om funktionen.

3.2 Statistik og markedsføring sættes kun, hvis du giver samtykke. I cookiebanneret ved dit første besøg vælger du mellem "Kun nødvendige" og "Accepter alle", der står på samme niveau, eller du åbner "Vælg selv". Under "Vælg selv" er der tre formål, og ingen af dem er forudvalgt:

  • Statistik: Google Analytics viser os, hvilke sider der bliver brugt, hvor besøgende kommer fra, og om et besøg ender i en henvendelse eller en tilmelding som forhandler. Det bruges ikke til annoncering.
  • Annoncemåling: Google Ads måler, om besøg fra vores annoncer ender i en henvendelse til en forhandler eller et køb af en privatannonce. Vi husker også i 90 dage, hvilken kampagne du kom fra.
  • Målrettet annoncering: Googles personalisering og vores annoncer hos Meta. Meta Pixel og Metas serverforbindelse bruges kun, når du har valgt begge formål, fordi Meta ikke kan skille måling og målretning ad.

Der sættes ingen statistik- eller markedsføringscookies, før du har taget stilling. Siden og alle kontaktfunktioner virker uanset dit valg.

3.3 Du kan altid ændre eller trække dit samtykke tilbage ved at klikke på "Cookieindstillinger" nederst på enhver side. Det åbner dine nuværende valg, så du kan slå hvert formål til eller fra - fx fravælge statistik og beholde annoncemålingen. Det er lige så nemt at trække samtykket tilbage som at give det. Fravælger du et formål, stopper vi målingen for det med det samme, sletter formålets cookies på campertorvet.dk (Google Analytics', Google Ads' og Metas cookies og vores egen ct_kilde) og genindlæser siden. Vælger du alt fra, ryddes også de tilsvarende nøgler i browserens lager. Cookies, som Google og Meta har sat på deres egne domæner, kan du kun slette i din browser. Dine gemte vogne bliver stående. Tilbagetrækning påvirker ikke lovligheden af den behandling, der allerede er sket.

3.4 Dit valg gemmes i 12 måneder som en cookie med versionsmærke og dato, hvorefter vi spørger igen. Tilføjer vi et nyt formål eller en ny modtager, eller ændrer en tekst betydning, beder vi også om et nyt valg. Det skete senest 2. november 2026, da statistik med Google Analytics kom til: et valg truffet før den dato tæller ikke, og banneret vises igen.

3.5 Du kan desuden slette og blokere cookies i din browsers indstillinger. Blokerer du nødvendige cookies, kan du ikke logge ind eller købe en annonce.

4. Cookies vi bruger

4.1 Nødvendig lagring - sættes altid

NavnSat afFormålLevetid
sb-*-auth-tokenCampertorvet (Supabase)Holder dig logget indOp til 400 dage
ct_cookie_valgCampertorvetHusker dit cookievalg som version, valg og dato (v3.<valg>.<dato>)12 måneder
ct_favoritter (localStorage)CampertorvetHusker de vogne, du har gemt med hjertet, så "Gemte vogne" virker uden konto. En liste af annonce-id'er, uden navn og tidspunktIngen udløbsdato. Ligger i din browser, til du fjerner vognene eller sletter sidens browserdata. Fjernes ikke, når du trækker dit markedsføringssamtykke tilbage

Retsgrundlag: undtagelsen i cookiebekendtgørelsen for lagring, der er nødvendig for at levere en tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om.

Betaling. Når du betaler, sendes du til Stripes betalingsside på checkout.stripe.com. Vores sider indlæser ikke Stripes script. Stripe kan sætte egne cookies på stripe.com til betalingen og til forebyggelse af svindel, for eksempel __stripe_mid (12 måneder) og __stripe_sid (30 minutter). Dem sætter og styrer Stripe efter sin egen cookiepolitik.

Vores egne besøgs- og visningstal kræver ingen cookies. Optællingen af annoncevisninger sker på serveren uden at gemme noget på dit udstyr og uden besøgsidentifikator. Når en side vises, sender den kampagneoplysninger fra adressen (utm_source, utm_medium og utm_campaign), om adressen indeholder et klik-id fra en annonce (kun ja eller nej, ikke selve id'et) og hvilket website du kom fra. Serveren gemmer kun dagstællere af det, uden id og uden IP-adresse. Vores egne besøg holdes ude af tallene ud fra det nødvendige login, uden en særskilt cookie. Sælgere ser alene et antal visninger - aldrig hvem der har set annoncen. Se persondatapolitikken afsnit 3.1. Denne optælling er adskilt fra Google Analytics, som kun bruges med dit samtykke til statistik - se afsnit 4.2. Google Ads, som vi bruger til at måle vores annoncering, kræver dit samtykke til annoncemåling - se afsnit 4.3.

4.2 Statistik - kræver samtykke

Har du valgt statistik, indlæses Google Analytics. Analytics og Google Ads bruger samme kode fra Google, men de konfigureres hver for sig: med statistik alene sendes intet til Google Ads eller Meta.

NavnSat afFormålLevetid
_gaGoogle Analytics på campertorvet.dkSkelner besøgende fra hinanden med et tilfældigt id, så vi kan tælle besøg og se, hvordan siden bruges2 år
_ga_3V6B67XGKXGoogle Analytics på campertorvet.dkHusker dit besøg og din session til samme formål2 år

Google Analytics modtager fra din browser:

  • sidevisninger med sidens adresse og titel. Adressen sendes uden søgetekst og andre parametre, bortset fra kampagneparametrene (utm_*), som viser, hvilken annonce eller kampagne du kom fra. En kampagneværdi, der ligner en e-mailadresse eller et telefonnummer, sendes ikke,
  • gennemførte henvendelser med typen (køber, sælger eller forhandler) og vognens kategori, når serveren har bekræftet modtagelsen,
  • klik på eller visning af et telefonnummer, klik videre til en forhandlers hjemmeside og klik på et reklamelink med butikkens navn,
  • på forhandlersiden: klik på knappen til tilmelding med knappens placering (øverst på siden eller i bjælken nederst), og at tilmeldingsformularen er påbegyndt. Hvad du skriver i felterne, sendes ikke,
  • automatisk, når du ruller til bunden af en side, klikker på et link til et andet website, afspiller en indlejret video eller henter en fil,
  • browser, enhed, sprog, skærmstørrelse, det website, du kom fra (kun domæne og sti, uden søgetekst og parametre), og din IP-adresse, som Google bruger til at udlede et omtrentligt geografisk område. Analytics gemmer ikke IP-adressen.

Den samme rensede adresse og henvisning gælder også de hændelser, Analytics registrerer automatisk.

Vi sender aldrig dit navn, din e-mailadresse, dit telefonnummer eller indholdet af en besked til Analytics.

Google er vores databehandler for Analytics efter Google Ads Data Processing Terms. Vi har slået Google-signaler, personalisering af annoncer og deling af data med Google til andre formål fra. Analytics er koblet til vores Google Ads-konto, så vi kan se annoncernes klik og omkostninger sammen med besøgene. Personlig annoncering er slået fra i koblingen, og Analytics-data bruges ikke til at målrette annoncer. Analytics gemmer hændelser i 2 måneder og oplysninger knyttet til id'et i _ga i op til 14 måneder. Oplysninger kan blive overført til USA, se persondatapolitikken afsnit 5 og 6.

4.3 Markedsføring - kræver samtykke

Dit valgHvad der sker
Intet valg eller "Kun nødvendige"Der indlæses ingen scripts fra Google eller Meta, og der sendes ingen oplysninger til dem, hverken fra din browser eller fra vores server. Vi gemmer ikke ct_kilde eller andet om, hvor du kom fra, på dit udstyr
Kun statistikGoogle Analytics indlæses som beskrevet i afsnit 4.2. Der sendes intet til Google Ads eller Meta
Kun annoncemålingGoogles annoncekode og konverteringsmåling indlæses. _gcl_* og ct_kilde kan sættes. Der sendes intet til Google Analytics eller Meta. Googles personalisering er slået fra
Kun målrettet annonceringDer sendes intet. Målretning virker kun sammen med annoncemåling
Annoncemåling og målrettet annonceringSom annoncemåling, og Googles personalisering tillades. Meta Pixel indlæses, og vores server sender henvendelser til Meta
"Accepter alle"Statistik som i afsnit 4.2 og begge markedsføringsformål
NavnSat afFormålLevetid
_fbpMeta Pixel på campertorvet.dkMåler effekten af vores annoncering og gør det muligt at vise dig relevante vogne på Facebook og Instagram90 dage
_fbcMeta Pixel på campertorvet.dkRegistrerer, at du er kommet ind via en Facebook-annonce90 dage
_gcl_auGoogles annoncekode på campertorvet.dkMåler, om et besøg fra en Google-annonce fører til en henvendelse til en forhandler eller et køb af en privatannonce90 dage
_gcl_aw, _gcl_gbGoogles annoncekode på campertorvet.dkRegistrerer, at du er kommet ind via en Google-annonce90 dage
ct_kildeCampertorvetHusker, hvilken annonce eller kampagne du kom fra, så vi kan vise forhandleren, hvor din henvendelse kom fra90 dage

Googles og Metas kode kan også sætte andre cookies på campertorvet.dk med samme formål, for eksempel _gcl_dc og _gac_*. Levetiden er deres. På Googles og Metas egne domæner sætter de selv cookies, for eksempel IDE og NID hos Google og fr og datr hos Meta. De bruges til deres egen annoncemåling og målretning, følger deres cookiepolitikker og kan ændre sig.

Meta (kun når du har valgt begge formål). Fra din browser sender Meta Pixel følgende til Meta Platforms Ireland Limited:

  • sidevisninger og visning af en annonce (annonce-id og pris),
  • søgninger, herunder den søgetekst, du skriver,
  • gemte vogne, henvendelser og oprettelse af forhandlerkonto,
  • når du sender en formular: din e-mailadresse og dit telefonnummer, som Pixelen selv læser i formularen og sender i hashet form,
  • IP-adresse og en identifikator for din browser.

Vores server sender desuden henvendelser og oprettelse af forhandlerkonto til Meta (Conversions API) med sideadresse, tidspunkt, IP-adresse, browseroplysninger og identifikatorerne i _fbp og _fbc. Ved kontaktformularer og forhandleroprettelse sender den også din e-mailadresse og dit telefonnummer i hashet form, i det omfang du har oplyst dem. Hashing er en teknisk omskrivning, som gør matching mulig; oplysningerne er ikke anonyme af den grund. Vi sender aldrig dit navn. Metas rolle og dine rettigheder er beskrevet i persondatapolitikken afsnit 5. Oplysninger kan blive overført til USA. Læs mere i Metas privatlivspolitik.

Google Ads (når du har valgt annoncemåling). Googles annoncekode sender følgende til Google Ireland Limited:

  • sidevisninger,
  • en henvendelse til en forhandler (med henvendelsens interne id samt din e-mailadresse og dit telefonnummer, som Google-tagget hasher, før de sendes - Googles forbedrede konverteringer),
  • klik på eller visning af en forhandlers telefonnummer og klik videre til forhandlerens hjemmeside,
  • køb af en privatannonce (med ordre-id, annoncepris og valuta),
  • IP-adresse og identifikatorer for din browser.

Er du kommet fra en Google-annonce, gemmer vi desuden klik-id'erne gclid, gbraid og wbraid i ct_kilde i 90 dage og sammen med din henvendelse i 12 måneder. Vi sender aldrig dit navn til Google. Har du også valgt målrettet annoncering, tillader vi Googles personalisering. Google behandler oplysningerne som selvstændig dataansvarlig efter Googles Controller-Controller Data Protection Terms og kan bruge dem til egne formål. Til forbedrede konverteringer er Google vores databehandler, se persondatapolitikken afsnit 5. Oplysninger kan blive overført til USA.

Læs mere i Googles privatlivspolitik og om, hvordan Google bruger oplysninger fra websites.

4.4 Reklamelinks, annoncepartnere og video

Reklamelinks. Nogle guides viser priser fra webshops, vi samarbejder med via netværket Partner-ads. Modulet er mærket "Reklame", og vi kan få provision, hvis du køber via et link. Campertorvet sætter ingen cookies, når du klikker, og indlæser ikke Partner-ads' script. Linket går via Partner-ads til webshoppen, og Partner-ads og webshoppen registrerer klikket på deres egne websites for at se, om du køber noget inden for 40 dage. Det sker efter deres egne cookie- og persondatapolitikker. Produktbillederne i modulet hentes direkte fra webshoppens server, som derfor modtager din IP-adresse og oplysninger om din browser, når billedet vises.

Bannere fra annoncepartnere. Bannere, der kun består af et billede og et link, vises for alle. Billedet hentes fra partnerens server, som modtager din IP-adresse og oplysninger om din browser. Bannere med script eller ramme vises kun, hvis du har valgt både annoncemåling og målrettet annoncering, og de kører i en isoleret ramme. Partnernes egne cookies følger partnernes egne cookiepolitikker.

Video. På en annonceside med video henter din browser et stillbillede fra YouTube (i.ytimg.com), når siden vises. Det sker, før du klikker, og Google modtager din IP-adresse og oplysninger om din browser. Først når du klikker på videoen, indlæses afspilleren fra youtube-nocookie.com. Den kan sætte cookies efter Googles egen cookiepolitik.

5. Sammenhæng med persondatapolitikken

Oplysninger indsamlet via cookies er personoplysninger, når de kan henføres til dig. Formål, retsgrundlag, opbevaring og dine rettigheder er beskrevet i vores persondatapolitik.

6. Klage

Klager over vores brug af cookies kan indgives til Digitaliseringsstyrelsen, der fører tilsyn med cookiereglerne. Klager over behandlingen af personoplysninger kan indgives til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby - datatilsynet.dk.

7. Ændringer

Vi opdaterer denne politik, når vi tilføjer eller fjerner cookies eller ændrer formål eller modtagere. Den gældende version med dato findes altid på denne side.